FREDERIKSDALMANDEN

Fundet om morgenen den 25. maj 1898 i Fattiggårdens mose
6b Neder Frederiksmose, Kragelund Sogn, Hids Herred, Viborg Amt, Pederstrupvej nr. 15
Frederiksdalmanden er ikke kendt som de andre der er kommet på museer, men han var den den første mosefund der blevet fotograferet.
Fundet blev gjort af 2 naboer der arbejdede i mosen
Peder Christian Pedersen kaldet Daglejer, Pederstrupvej 35  og
Carl Christian Jensen kaldet Knækkeborg,  Pederstrupvej 33

Deres jord grænsede op til fattiggårdens marker, i hvis mose liget blev fundet. Med riskniv eller tørvespade stødte de mod noget hårdt i en dybde af 1½ alen. Arbejdet blev straks standset, og fundet blev anmeldt til "autoriteterne", hvilket i dette tilfælde var assistent Zarauw ved Oldnordisk Museum i København. Han ankom til mosen dagen efter, tilkaldt pr. telegram, og gik straks i gang med undersøgelsen, hvoraf fremgik, at liget var meget vel bevaret. Det var en mandsperson med langt hår og fuldskæg. Han lå på ryggen. Ørene og øjeæblerne var hele, medens næsen og den ene kind var noget beskadiget af tørveredskabet. Liget var iført en kappe af uld, der nåede fra Skulderen til ned midt paa lårene (lårkort). Kappen var vævet paa samme måde, som man vævede i bronzealderen. Paa fødderne havde han en slags skindstøvler, der var snøret sammen over vristene med skindremme, og benene var nøgne. Manden målte 170 cm. (65 danske tommer), og ved hans side fandtes en stok stående i lodret stilling.

Liget blev transporteret til Oldnordisk Museum, hvor det blev registreret og præpareret, saa godt det dengang var gørligt, men Nationalmuseet oplyser nu, at liget desværre er bortsmuldret, men der findes xeroxkopier af kjortlen og et fotografi af liget i mosen.

Afskrift af G. Zarauw s rapport
Beretning om optagelse af et moselig i Neder Frederiksmose.
I mosen på matr. 6b af Nederfrederiksmose, tilhørende Kragelund Fattiggaard, Kragelund Sogn, Hids Herred, Viborg Amt, stødte husmændene Peder Christian Pedersen og Carl Christian Jensen, begge af Mausing, den 25. maj 1898 ved tørvegravning paa liget af et menneske. Fundet blev straks meldt til Fattiggaardsbestyrer Karl Nielsen, som sendte underretning herom til Herredskontoret i Kjellerup og til læge B. Langhoff sammested. Da Bestyreren fik liget at se var det helt afdækket, han lod det efter lægens anmodning tildække med 3 sække. Fundet vakte megen opsigt, folk strømmede til fra alle kanter og fik mod en lille "entre" tilladelse til at se liget. Herved mente man bedst at sikre det mod overlast. Bortset fra disse afsløringer forblev liget tildækket med sækkene. Da Nationalmuseet var underrettet om fundet, overdroges det til undertegnede at begive sig til stedet for at undersøge og eventuelt optage liget. d. 27 - 28/5 -98. Mosen ligger ca. 400 alen NNØ for Fattiggaarden. Tørvegravningen var begyndt den 23. Maj. Liget fandtes midt i mosen, afstanden til det nærmeste faste land, mod syd, var 45 meter. Spaden havde først ramt pandeskallen, af hvis venstre side den af skar et stykke, som senere ved eftersøgning fandtes i en oplagt tørv. Derefter af skrællede arbejderne tørven forsigtig om liget. Fot. 1 (pl. 1) viser dette, som det efter afdækning forefandtes ved min ankomst. Fot. 2 og 3 (pl. 2) viser liget renset for tørv, umiddelbart før optagelsen. Tørvevæggen ved ligets fødder var 1,15 m. høj. Liget lå udstrakt på ryggen med hovedet i NNØ., fødderne i SSV. Hovedet og overkroppen hældede om mod venstre side, mod øst. (Fotografierne er tagne fra Sø.). Ansigtshuden om panden og over højre venstre kind var afskrællet over mod venstre side enten ved tørvespaden eller måske ved tørvemassens tryk. I venstre øje var øjeæble og øjenlaag bevarede. Begge ører uskadte. Tandrækken var halvt blottet. Det mørke hovedhaar var ca. 15 cm langt, kinden glat, hagen dækket af kort, rødligt skæg. Højre haand laa ind over venstre hofte og har vistnok fattet om en her ved ligets side ned stukket træstok. Denne stok var imidlertid og af arbejderne skåret over med spaden, siden trukket op og atter nedstukket, saa at dens oprindelig plads ikke ganske nøje kunde påvises. At haandens knogler var kommet i uorden kan forklares herved. Medens muskelvævet paa hele liget var ganske fortæret eller dannede en grødagtig masse, var knogler, haar og negle velbevarede. Huden var læderagtig, den var paa mange steder bristet ved tørvemassens tryk. Huden var således revnet over brystet og sammenpresset i en fast valk ved venstre side, medens ribbenene var blottede. Efter bevaringsstanden var liget nærmest at betragte som mumie. Paa højre skinneben iagttoges et benbrud, lagt ved en Callus knude, som kan ses paa foto 3 (tæt over støvlekaftet). En særk eller kofte af groft, to skaftet vævet tøj, naaede fra halsen til midt paa laaret, sammenpresset i stive folder. Benene var nøgne, føderne var dækkede afkorte læderstøvler, der med lædeuemme var snøret over vristen. Længden fra issebenet til spidsen afhøjre støvle var 1,70 m.. Særken var sammensyet afmange stykker, forsynet med ærmer, men uden knapper. Stokken sagdes at have staaet omtrent lodret, tørvespadens snit godtgør ogsaa dette, 2 korte stykker var afskaarne af dens øvre ende og fandtes senere. En tørvepille udtoges 0,5 m vest for fødderne. 0,15 m under liget naaede man et skovlag, bestaaende mest af birkegrene. Med en stang kunne man endnu 2 m dybt under liget ikke nå bund i tørvemosen. Under det nævnte skovlag fulgte hundekødtørv, hvori birkerødder. Nær land er der ved mosens søndre ende fundet træstammer, men ingen længere ude. Liget blev optaget helt i en trækasse, udforet med tørv . Det indkom velbeholdent til museet og var ved udpakning den 8. Juni ganske uforstyret som ved optagelsen. Klæderne blev da aftagne, hvorved det ikke kunne undgaas, at liget blev bragt noget i ulave. Liget syntes at være nedlagt paa sin plads i mosen, ikke styrtet deri ved et ulykkestilfælde. Mosefladen og den dybe tørv ses paa fotografierne. En pille af tørven var medtaget til undersøgelse. Tørvepillen blev kasseret i museet.

          
                    foto 1                                                                        foto 2
  
foto 3

dragten som er på nationalmuseet

Følgebrev af 19. April 1904 fra Sojhus Muller, Nationalmuseets 1. Afd. Den Danske forhistoriske del, Den Etnografiske samling, Antiksamlingen.
Er der til Professor dr. Med F. C. C. Hansen, normal anatomiske museum overført.
Et moselig, f. i Huldremosen ved Grenaa, Randers Nørre Herred, indkommet hertil 1879 og iført i Museets Protokol under nr. c 3471-80.
Et moselig fra Neder Frederiksmose ved Silkeborg, Rids Herred, indkommet hertil 1898, mærket med journal nr. 27-5/98.
Efterfølgende notat på brevet.
Liget fra Neder Frederiksmose synes ikke at findes på Antr. Lab. Og må formodes at være bortkommet. D. L.

Da der har været mange gisninger om hvem moseliget var og hvorfor den var i mosen her, var han faret vild og faldet i mosen, eller har der været boplads her, men som liget lå er det blevet begravet her, og var han 3000 år gammel, var det en mand eller kvinde, men da han havde skæg må det formodes at være en mand.
Nationalmuseet lavede en kulstof 14 prøve på nogle tråde af dragten i 1998, resultatet af prøven var, at stoffet er fra ca. år 1045 -1145.
Det vil sige at manden er fra den sidste tid af vikingetiden. Han har sikkert ikke set nogle af kirkerne blive bygget, men hvorfor er han begravet her, har der boet mennesker her, har han været på gennemrejse,  han kan muligvis også have været med i slaget på Grathe Hede (Gråheden) som gik omkring hærvejen, i Syd fra Klode Mølle til Haller å udløb fra Hauge sø i nord og fra i Vest det der i dag er Kompedal Plantage og til Vands Skov i øst. Dette må på den tid har været et stykke vildt og storslået landskab der har været her. Og de mange moseområderne her omkring har sikkert været sump og lavvandede søer med skove mest af birk.
Området der ligger nord for den gamle Fattiggård der siden 1946 har heddet Lykkeholm ligger området hvor findestedet var. Det er i dag en stor dal på mange tønder land som er opdyrket, men når man går på stedet kan man tydelig mærke og se mose undergrunden, under opdyrkningen af mosen som blev foretaget af Per Ginnerup er der fundet en del store træstammer i kanten omkring den gamle mose.

Fattiggården blev oprettet i 1881 af Engesvang, Funder og Kragelund som var samme kommune indtil 1915, hvor de blev til 3 kommuner, men drev stadig fattiggården sammen indtil 1946 hvor den blev solgt.

Kort fra omk. 1900 med findestedet indtegnet.

Der har været artikler i Silkeborg Avis: den 26., 28. maj og 1.juni 1898 og 17. feb. 1967 og P. V. Glob: Mosefolket